I en travl hverdag, er det ofte svært at få tid til at fordybe sig. Derfor besluttede vi fra starten af året, at vi skulle have 4 dage, hvor vi fjernede os fra vores vante rammer – eller i hvertfald helt lukkede for computeren, for at koncentrere os om et emne og om hinanden.
Vi startede med en dag, hvor vi havde besøg af Vibeke Storm, der hjalp os med at blive bedre til at skrive tekster, eller i hvertfald at få nogle værktøjer, der kunne hjælpe. Mange af de ord, hun lærte os bruger vi i vores hverdag i dag.
Anden gang var vi afsted på Vejle Fjord, hvor vi havde en hel dag om projektplanlægning og styring. Det var Jutta, der stod for det. Og så var der også tid til en løbe og gåtur i de smukke omgivelser og at nyde spaen.
Projektstyring er noget vi arbejder med hver dag, mest for vores kunder, men vi ville gerne implementere det mere i vores eget arbejde – altså de projekter vi selv har gang i. Nu forstår jeg, hvorfor det nogen gange er svært for vores kunder at følge en projektplan – netop fordi hverdagen sætter ind. Så vi afprøver vores egen medicin, og det giver rigtig meget til os som hold, men i den grad også noget, vi kan tage med videre til vores kunder. En endnu større forståelse for deres udfordringer, samtidig med at vi bliver bedre til at holde dem på sporet.
Tredje teamdag var torsdag i sidste uge. Her snakkede vi om Linkedin profiler, og hvordan vi bedst kan bruge Linkedin, så vi både giver noget til vores følgere, men også får en masse ud af at følge med, der hvor vores interesse er.
Det første vi arbejdede med var vores firmaprofil. Vi blev sammen enige om, hvad der skulle stå, og sikrede at den også afspejlede vores kernefortælling. Næste opgave er, at vi får finpudset vores egen profil.
Jeg synes det var en rigtig god afrunding, fordi vi også fik set på vores mål for synlighed. Vi har hele tiden haft mål, men vi er nu blevet mere realistiske og har fået dem brudt ned til delmål – hvilket går rigtig godt i hånd med, hvordan man også arbejder med projektstyring.
Så nu skal vi til at anvende vores læring omkring tekst skrivning på Linkedin, på vores blog og på vores hjemmeside, samtidig med at vi arbejder mere målrettet med delmål og en plan for, hvordan vi når dem.
Det er ikke fordi, det er nyt, det vi er nået frem til, og nogen kan tænke – ja der burde i jo længe være startet. Vi var faktisk startet der, men der var bare ting, der ikke helt virkede. Så spørger du måske, hvorfor virker de så nu? Jeg tror på at lige netop de dage, vi tog ud af kalenderen, og satte os sammen, så hinanden i øjnene, tog tid til at lytte og mærke efter, gjorde forskellen. Vi er samtidig blevet klogere på hinanden. Det skaber en kæmpe værdi for os hver især, og så løfter vi bedre i flok, så det skaber en endnu større værdi for QA MED Solutions, og jeg er sikker på det afspejler sig i kvaliteten af det arbejde, vi udfører hos vores kunder.
Næste gang skal der fokus på næste års strategi – det bliver sjovt og spændende at se, hvordan vi bruger de tillærte værktøjer i den planlægning.
Jeg er så stolt og glad for vores stærke hold, og det glæder mig meget, at se at den positive udvikling og styrkede samarbejde.
Den tid man tager ud til fordybelse giver så meget igen <3
This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.
Strictly Necessary Cookies
Strictly Necessary Cookie should be enabled at all times so that we can save your preferences for cookie settings.
If you disable this cookie, we will not be able to save your preferences. This means that every time you visit this website you will need to enable or disable cookies again.